top of page

Verbena Hastata.

 

En smuk flerårig jernurt, der blomstrer samme år den er sået, hvis sået tidligt.

Den er så fin den fortjente sit eget planteportræt i bogen 'Økologi i vasen', som tåler at blive gendelt. Kommer ucensureret her :

 

Verbena Hastata er en yndefuld dame, der knejser rankt med sine flotte, faste blomsterspir eller spyd, som navnet indikerer. Den er så fin både når den blomstrer og ligeledes når den er afblomstret. 

Frøstandene giver spændende struktur til en buket.

Jeg fandt en pose gamle frø jeg havde fået af en sød blomsterdame, og frøene var mindst 5 år gamle. Jeg forsøgte mig med at så dem indenfor i en bakke. Dækkede kun sparsomt med jord. Det gjorde jeg sent februar. Der gik næsten en måned, før spirerne viste sig. Og pludseligt var der mange små knappenålshoveder i overfladen. Det så ud til at alle frø spirede. Jeg må indrømme jeg nok havde tæppebanket såbakken med frø, da jeg egentligt havde konkluderet, at frøene havde mistet deres saft og kraft. Men minsandten. De ville alle leve. Så jeg tog med en gaffel, forsigtigt et lille hold spirer op ad bakken, og flyttede dem til almindelige plastikpotter hvor jeg spredte dem lidt ud. Der lod jeg dem vokse sig større, til jeg kunne prikle dem èn for èn. De blev plantet ud i maj, og voksede lynhurtigt sig til voksne planter, der alle kvitterede med smukke blomster allerede i juli måned, samme år de var sået.

 

Det lille frøbrev blev til flere hundrede planter, som I kan se, og de var alle hvide som det stod på frøposen, bortset fra 3-4 planter der gerne ville være pink. Sådan er det med frø fra egen have. Langt hen ad vejen kan man stole på moderplanten, men hvis der står en i samme familie tæt på, kan de krydse med biernes ommøblering af pollen. For mig er det blomstermagi. Jeg elsker at få gaver uden jeg har bedt om det. Det er faktisk en af mine yndlings opture. Overraskelser, dem omfavner jeg. Langt de fleste gange vælger jeg den positive tilgang til situationen. 

Det hjælper når man er haveglad og føler sig fri og åben for naturens gaver.

 

 

 Min. 30 frø

 

TIP : Hvis den plukkes og tørres når frøstanden er blevet brun, er den meget dekorativ til vinterens buketter og kranse.

Her ses den i kransen sammen med brudeslør & kantbæger der også er blevet tørret. Frøene finder du også på webshoppen.

Spydverbena, hvid. Flerårig

kr 37,00Pris
    bottom of page