top of page

Scabiosa caucasica, flerårig.

 

Skabiose, også kaldet enkeblomst og på dansk, findes både som enårige og som stauder og der skulle findes over 100 forskellige sorter af skabiose.

Se på endelserne på sorterne -  atropurpurea er de etårige sommerblomster og caucasica er stauderne.

Højderne og størrelsen på blomsten,  varierer derfor fra sort til sort, men de fleste skabiose du kan så fra frø, laver rigeligt lange stængler egnet til at plukke til buketter.

Jeg har oplevet at frøene kan være lidt drilske at få til at spire, men fortvivl ej.

Nogle skal have lys for at spire - andre skal spire i mørke. Det er ikke altid helt nemt og ligetil med dem, så derfor er det vigtigt du læser nøje på frøposen, hvordan den specifikke sort skal håndteres.

 

Du kan med fordel så dine skabiose frø tidligt på sæsonen, fra februar og marts, da planterne tager tid om at udvikle sig og i starten vokser ret langsomt. Brug plantelys når de har spiret. Dagene i februar og marts er stadigt for korte, og uden tilskudslys, vil småplanterne ikke udvikle sig perfekt. De bliver langbenede og strækker sig for meget efter lys.

 

Hvis du får succes med skabiose, er det en gave for sommerfugle og bier - og ikke mindst for dine buketter, da de særlige bolsje lignende knapper tilfører noget helt særpræget til dine buketter.

 

Jeg sår de etårige i soil blocker eller i en bakke med celler og planter dem direkte ud i haven således. Stauderne sår jeg i bakker og prikler om én for én. Billederne herunder viser 2 slags staudeskabiose, som begge er fra ‘perfection’ serien og  begge er sået fra frø. 

 

Staude skabiose blomstrer første år, hvis den sås tidligt, og du kan sagtens plukke den i knop, inden den blomstrer. Billedet med mange blomstrer, nederst viser hvilket stadie jeg mener. Den ligner et lille lækkert bolsje inden den har slået kronbladene ud. Den åbner sig langsomt i vasen og er et lille vidunder at følge på nært hold.

 

 

min 25 frø

Staudeskabiose, mix hvide og lilla

kr 37,00Pris
    bottom of page