top of page

Og den store nyhed er ...

Opdateret: 3. mar. 2024


Så er 2024 skudt i gang, og det er med ny energi og en anderledes ro,  jeg går blomstersæsonen i møde.

 

Sidste år traf jeg en beslutning om, at det skulle være slut med at  sælge økologiske blomster til snit. Beslutningen blev truffet ud fra en benhård erkendelse af, at produktionen er for arbejdstung - med for mange ansattes hænder involveret, med en nedslående, dårlig økonomi til følge.

Jeg havde håbet 'man / nogen' ville stå i kø for at overtage blomsterproduktionen og størstedelen af marken, men sådan skulle det ikke være.

Tanken om, at der på grund af min beslutning - ikke ville være økologiske blomster at finde længere, hos vores bedste samarbejdspartner - Nemlig.com, synes jeg alligevel var for sørgelig. Jeg fik derfor 'sweet talket'  Allie, en sød og arbejdsom ansat fra 2023, som elsker blomsterne inderligt.  Allie sagde ja tak til at overtage et stykke af marken og fortsætte produktionen til Nemlig og frisørkæden Zenz, som har været med lige fra starten.  Allie vil i år fortsætte med at dyrke blomster til snit og sælge vores bestsellere via Nemlig.com

Stadigt under mit Ø mærke, med produktion på Mangholm, men med Allie som ansvarlig.

Det er jeg mega- jublende glad for !

- At der fortsat bliver tilbudt økologi i vasen ... Yeah !

 

Derudover bliver jeg naturligvis delvist på Mangholm, og dyrker blomster til den økologiske blomsterfrø-produktion.

Jeg tror på frø-projektets værdi og Brede Havekiosk's ØKOfrø er kommet i godt selskab hos flere spændende forhandlere i år.

Jeg oplever efterspørgsel på danskproducerede økovarer, så der skal dyrkes frø til egen webshop - forhandlere og selvfølgeligt vores nye knopskud; Buketkort.dk, som er baseret på danskproducerede økofrø fra min hånd.



 

Jeg tror på, vi kun står i begyndelsen af en ny æra, hvor flere  og flere begynder at få øjnene op for, den problematiske anvendelse af pesticider i blomsterindustrien.

 

Beslutningen om at lade snitblomsterne og den iværksætterdrøm gå, har været den helt rigtige for mig, og der er blevet frigivet en masse ny energi !

 

Og den får jeg brug for her i det nye år.


Jeg har nemlig en dejlig nyhed, jeg gerne vil dele.

 

Lige siden jeg flyttede til Brede i 2011, har jeg elsket mit hood. Mølleåen, skoven, de åbne vidder, Brede værk - Brede Spisehus og det nye lokalmiljø der er opblomstret omkring Brede Høker.


Det er derfor helt fantastisk at kunne dele med jer, at jeg fra marts måned overtager pasningen af blomsterbedene ved Brede Gartnergård. Til jer der kender orangerierne i Brede Park, så har I sikkert bemærket, at de flotte gamle drivhuse og orangerier, har stået tomme siden udgangen af 2022. Fra marts måned - skal jeg igang med at forvandle stedet til en blomsterrig og smuk plet på jord. Og det kilder i maven af forventninger.

 



Jeg skal primært bruge faciliteterne på loftet af det lyserøde hus, til at rense de økologiske blomsterfrø fra Mangholm. Jeg har længe ledt efter et egnet lokale, og tænk jeg har været så heldig !!! Og så skal jeg pusle i blomsterhaven, sammen med arbejdsledige og frivillige.

Sammen skal vi 2-3 gange om ugen ( onsdag, fredag og søndag ) skabe et unikt blomsterparadis, i løbet af de næste 2 sæsoner!


Jeg er allerede fuld i gang med at planlægge hvordan det skal se ud. Det er jo et kulturhistorisk anlæg under National museet / Frilandsmuseet, så det skal fortolkes og blomstre (delvist) i en stil, som det kunne ha' set ud, for 100 år siden.

 

 Jeg går til opgaven med masser af frisk gå-på-mod og med stor blomster entusiasme !

 

Der vil blive afholdt forskellige blomster workshops i løbet af sommeren, hvor datoerne netop er kommet på plads. Du finder dem i min webshop. Der er både forårsworkshops, hvor du kan lære mere om, at komme igang med at dyrke blomster til din egen have, samt sommerworkshops, meget anderledes end dem jeg plejer at afholde på Mangholm.


Der vil desuden i løbet af foråret, blive åbent en lille POP-OP søndags kiosk, med salg af diverse småplanter, bøger, knolde, løg - buketter og vaser mm.

Jeg skriver ud igen når det hele er klart og formen er endeligt på plads.

 

Jeg håber, I vil have lyst til at deltage på de nye spændende workshops,

hvor vi leger med blomsterne, på en ny måde. Og hvis du har lyst at være frivillig og en del af blomsterholdet dette forår / sommer, hører jeg naturligvis også gerne fra dig !

 

Tak fordi i følger med og hepper !

Jeg håber at se jer i Brede Gartnergård til sommer.

 

Med de bedste hilsner og forventninger til et blomsterrigt 2024



Rikke

Brede Havekiosk.

 

 


 

Seneste blogindlæg

Se alle

5 comentarios


Liselotte Sofie
Liselotte Sofie
04 mar 2024

Hej Rikke - fandt det under kontakt fanen ❤️

Me gusta

Liselotte Sofie
Liselotte Sofie
04 mar 2024

Hej Rikke

Hvordan kan man skrive til dig privat mht frivillig ? Mh Liselotte

Me gusta

dinasdirekte
13 feb 2024

Kære Rikke

Hvor lyder det bare spændende - stort tillykke med det👏🏻😘

Me gusta

chskytte
13 feb 2024

Kære Rikke

Hvor lyder det fantastisk. Glæder mig til at følge projektet.

Me gusta

Kari Wasli
Kari Wasli
13 feb 2024

Kære Rikke

Jeg vil glæde mig til at følge dit projekt i Brede.

Me gusta
bottom of page