top of page

Socialt entreprenørskab. Brede Havekiosk er en registreret social økonomisk virksomhed ...

Opdateret: 9. jan.

Vidste du, at Brede Havekiosk er en registreret social økonomisk virksomhed?

Vidste du, at jeg er uddannet både social rådgiver og social entreprenør (Master fra RUC ), inden jeg blev økologisk blomsterbonde ?


Jeg har lige deltaget i et 40 min langt spørgeskema, udsendt fra EU, hvor der efterspørges praktisk viden og erfaring omkring, hvordan temperaturen står til her i DK , som registreret social økonomisk virksomhed ( RSV ).

Det er meget interessant at gå ind i sådan et spørgeskema, og jeg har givet den lidt gas, med at være så ærlig som muligt, omkring de manglende muligheder der reelt er, for social økonomiske virksomheder her i Danmark.


Jeg oplever nemlig ingen fordele, ved at være registreret. På den anden side , heller ingen begrænsninger. Men da jeg gik på uddannelsen, blev det fremhævet, at naturligvis skulle 'man' som virksomhedsejer med en social profil, lade sig registrere. Så det blev jeg. Og man kan sige, at præcis de områder, som jeg har valgt at arbejde indenfor; miljø og klima / samt det sociale område - falder ind under paraplyen social økonomi.


Men hvilken værdi har det reelt, med sådan en fin label ?


Jeg kan have mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i praktik. Som alle andre virksomheder. Og det har jeg gjort i alle årene. Særligt stressramte har haft glæde ved arbejdet i naturen. Der har været mange igennem, hvor flere har fået det bedre af kontakten til naturen. Men vi taler praktikker med meget få timer om ugen. Meget langsom og blid introduktion, og absolut ingen krav til tempo, produktivitet mv. Det har naget mig til tider, at jeg selv har haft så stjernetravlt med at skabe ( beskeden og desværre ikke tilstrækkelig ) profit, for at kunne betale de ansattes lønninger. Så travlt med at have alle hatte på, at jeg ikke altid har haft tid til fordybelse og samvær. Med praktikanter og frivillige, der har givet mig og de økologiske blomster deres tid. Til gengæld har de så oplevet en tilknytning til et fællesskab i naturen, omkring økologien og blomsterdyrkningen.


Men det har været en præmis, at jeg har styrtet rundt. For uden en 'bæredygtig' økonomi, -intet praktiksted eller tilknytningsted i naturen. Problemet med social økonomien er netop, at det kan være svært at forene ønsket om at 'gøre godt', og samtidigt drive en forretning der skal kunne bære sig selv. For der har ikke været nogen midler eller fordele, jeg har kendt til, der har kunne støtte lige det jeg har kastet mig ud i. Økologiske danske blomster. Jeg har måske nok ikke løftet alle sten. Været ude med lobby riven, og forsøgt tiltrække de rette sparringspartnere. Jeg har blot arbejdet målrettet, på almindelige markedsvilkår, hvor jeg har forsøgt konkurrere med 'almindelige' virksomheder, der sælger konventionelle blomster. Og de billige sprøjtede blomster, der kommer lang vejs fra, er desværre fortsat svært at konkurrere med.


Jeg har sikkert været for tidligt ude...

Eller ikke formået at presse citronen hårdt nok. Jeg er i tvivl.


Men problemet er bare, at der skal være profit, for at det giver mening at arbejde, som jeg har gjort. Sandheden er nu, at det desværre har fået mig til at miste modet, i forhold til 'bare' at klø på i samme tempo, som da jeg startede fuldtid i 2018.

Og jeg kan desværre ikke længere se, at en virksomhed som min, kan blive økonomisk bæredygtig, uden en injektion af en slags. Om det er en tilskudsordning der skal til, økonomisk filantropi, eller et nytænkende projekt, hvor flere ledige involveres - er oppe i luften. Men jeg håber at se nytænkende udvikling indenfor området. På vegne af de næste økologiske blomsterbønder og sociale entreprenører.


For som jeg ser det, har vores samfund i sandhed brug for rummelige arbejdspladser, med højt til loftet. Steder hvor man kan komme sig, efter et stress -eller andet sygdomsforløb. Flere steder for frivillige der savner fælleskaber og hvor man kan blive groundet i naturen. Og det er for mange pratikker lange forløb der er behov for ....

Men, somsagt, hvis chefen løber rundt som en skoldet skid, for at tjene pengene, er der et element der mangler eller udebliver. Og det er fordybelsen. Roen.


Disse reflektioner har jeg nu taget konsekvensen af, og drosler ned fra årsskiftet.

Ikke flere ansatte. Ikke flere opgaver hvor behovet for hænder bliver for stort. Desværre ikke flere friske økologiske blomster ud i butikkerne, udover det min tidligere ansatte kan overkomme. Jeg har videregivet en del af forretningen - imens jeg selv prioriterer tid til at nyde naturen, blomsterne, forhåbentligt tiden med nye frivillige og praktikanter, der bare elsker og har behov for at være i naturen.


Hvordan jeg kan give tilskud til huslejen herhjemme, må tiden vise.

Forhåbentligt de økologiske blomsterfrø bliver et hit.

Men det kommer sikkert også til at tage tid, med stor konkurrence fra billige frø fra store udenlandske blomstermarker. Det skal ikke være let.

Men 2024 bliver forhåbenligt et år med mere ro på. Det har jeg ihvertfald lovet mig selv, og mine omgivelser.


Og i forhold til spørgeskemaet og hvordan andre danske sociale iværksættere ser det står til indenfor området, er jeg utroligt nysgerrig på.


Og jeg er selvfølgeligt meget spændt på fremtidens social økonomi.


Socialt entreprenørskab og dét at dyrke blomster i samskabelse med naturen, uden sprøjtegift, er min måde at forsøge gøre godt i verden


Tak fordi du læste med.


Kærlig hilsen fra Rikke og rigtig god jul.

Tak fordi du følger med her.






At rode i jorrden gør godt for mange. Mit sociale entreprenørskab handler om at dele præcis dét
Blomster heler mennesker der søger mod naturen

Dyrk blomster og mærk glæden ved at forbinde dig selv med naturen
Jeg kan få en følelse af lykke når jeg binder buketter

Det bedste er at starte fra ingenting, og begynde med farverne og former
Et tomt lærred med en masse drømme og forventninger

50 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page